Generalforsamling 2010
Referat af ordinær generalforsamling 2010 i Store Heddinge Antennelaug
Generalforsamlingen blev afholdt tirsdag den 4. maj 2010, kl. 19.00
i Højbovænges beboerhus (Højbovænge nr. 29)
Tilstede var i alt 70 personer hvoraf 60 kunne stemme, desuden var der Per fra Yousee og Karsten fra Dansk Kabel-TV.
Formand Henrik Herskind (HH) bød velkommen til et rekord stort fremmøde og gik derefter videre til punkt 1 valg af dirigent.
$9 Dagsorden:
1. Valg af dirigent
Jørn Johansen (JJ) blev valgt som dirigent uden modkandidater, han fastslog at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og gav derefter ordet til Henrik Herskind for dennes beretning.
2. Beretning fra bestyrelsen
HH kom i sin fyldige beretning ind på det forarbejde der ligger til grund for bestyrelsens forslag omkring signallevering fra Youse efter at clearpakken (digitalt spejl uden merpris) blev indført i efteråret 2009.
HH lagde vægt på at man siden antennes oprettelse i 1974 har forsøgt på at følge med tiden rent teknisk og at vi nu har et 862 MHz anlæg, med mulighed for 3 tv pakker, radiokanaler, Internet, IP-telefoni og vejrstation i samarbejde med Grundejerforeningen Vestvangen, men det vil koste rigtigt meget fortsat selv at skulle indkøbe udstyr til tvkanalerne, derfor overgang til signal levering fra Yousee.
HH fremhævde at vi stadig er en selvstændig forening og kan skifte leverandør hvis det ønskes når kontrakten med Yousee udløber om 3 år, medlemmerne har stadig stor indflydelse og det skal også fremover være nemt og enkelt at se tv og høre radio.
Der er ca. 500 medlemmer på antennen, 47 har pakke 1, 98 pakke 3 og 243 har pakke 2, 44% af medlemmerne har internet via antennekablet og 20 % får Ip telefoni leveret den vej.
Infokanalen er under opdatering med ny software, desværre driller det lidt, men forventes løst snarest.
HH fortalte om nogle af de ting der er sket i det sidste års tid: om forhandlinger med Seas-nve om fiberleje der løb ud i sandet, udbygning på Overdrevsvej, planer om udvidelse ned i byen der er stoppet pga. anlægsprisen, om samarbejde med andre antenneforeninger i kommunen og om muligheden for at leje en antennetilslutning i stedet for at betale indskud.
HH takkede bestyrelse, udvalg og leverandører for godt samarbejde i det forløbne år.
Beretningen blev taget til efterretning.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
(se infokanal, tekst-tv og omdeles på dagen) – se regnskabet.
Det reviderede regnskab blev fremlagt af Niels P. Thomsen, årets resultat viste et lille underskud på 20.000 kr. efter et enkelt spørgsmål om modernisering blev regnskabet godkendt.
4. Forslag fra bestyrelsen
Køb af kanaler fra YouSee (se husstandsomdelte brochurer og infobrev). TV-pakkerne får et andet indhold og bliver både analoge og digitale. Samt mulighed for HD-TV.
Samlet pris for TV-pakker inkl. bidrag, copydan og investeringsbidrag:
- TV-Pakke 1 til 1.150 kr. årligt erstattes af Grundpakken til 1.250 kr. pr. medlem
- TV-Pakke 2 til 3.000 kr. årligt erstattes af Mellempakken til 2.850 kr. pr. medlem
- TV-Pakke 3 til 4.050 kr. årligt erstattes af Fuldpakken til 3.925 kr. pr. medlem
Vedtages forslaget ikke fortsætter pakke 1 til 1.150 kr., pakke 2 til 3.000 kr. og pakke 3 til 4.050 kr.
Kanalerne kan ses på infokanalens tekst-tv side.
Per Eksten (Yousee) forklarede om pakkeopdeling, signaler og tekniske muligheder med Yousee , bl.a. om analog og digital modtagelse, om DVB-C, MPEG2, MPEG4 og HD signaler, og om hvad er kræves for at se de forskellige typer kanaler, han fortalte også om ”start forfra”, om tv arkiv, om filmleje og om individuel tilkøbsmulighed via programkort.
Der var stor spørgelyst efterfølgende, en del spørgsmål gik på det rent tekniske, men der var også kritiske spørgsmål: bl.a. mangel på børnekanaler i de billige pakker – svaret var at kanalerne som det er nu, er fordelt efter de brugerafstemninger foreningen selv har gennemført og fremadrettet på Yousee er kanalerne lagt ud fra gallupundersøgelser. Et andet spørgsmål gik på kontraktperiodens længde og svaret dertil var at det er vilkårene.
Hvornår kan det så træde i kraft ville forsamlingen vide: svaret var omkring 1. november 2010.
HH uddybede yderligere forslaget og fastslog at forslaget ikke skal sælges – det skulle meget gerne sælge sig selv..
Forslaget gik til skriftlig afstemning: imod stemte 7, for stemte 49 og 2 var blanke,
Dermed var forslaget vedtaget.
5. Behandling af budget og fastsættelse af bidrag (kontingent)
Såfremt bestyrelsens forslag under punkt 4 bliver vedtaget fastsættes bidrag og budget således:
Bidrag til ordinære driftsudgifter ændres fra 500 kr. årligt til 450 kr. pr. medlem
Investeringsbidrag (opgradering af anlæg vedtaget 2006) uændret 200 kr. pr. medlem
HH gennemgik budgettet for det kommende år, fortalte om de enkelte punkter og at tallene er et overslag.
Budgettet blev derefter godkendt.
6. Valg af medlemmer til bestyrelsen
Genvalg af:
- Formand Henrik Herskind, Digevangen 21
- Næstformand Ebbe Nielsen, Sirgræsvej 23
- Sekretær Johnny Hansen, Bovangen 7
Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
Genvalg af:
- Kirsten Hyldahl, Bovangen 55 B
- Jørn Johansen, Bovangen 2.
7. Valg af 2 revisorer og 1 suppleant
Genvalg af:
- Finn Hansen, Rønnebærvænge 37
- Inge Mathiasen, Rønnebærvænge 13
revisorsuppleant:
- Wang Nielsen, Druelundsvej 39
8. Eventuelt
Ingen ønskede ordet under eventuelt
JJ afsluttede derefter generalforsamlingen og takkede for god ro og orden.
5. maj 2010
referent, Johnny Hansen
Store Heddinge Antennelaug